Pædagogik

Kursus med Anette Prehn: Hjernesmart pædagogik

Mødecenter Odense

KR. 3996,-

ekskl. moms
  • Dato: 1. februar 2022
  • Tidspunkt: Kl. 08:30 – 16:00
  • Adresse: Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C

Ved køb af billet til dette kursus er tilmeldingen bindende. Du har dog altid mulighed for at ændre navnet på deltageren, hvis personen bliver forhindret i at deltage.

Lær at stimulere børns læring, empati, indre ro og selvkontrol

Få en letforståelig gennemgang af hvordan hjerneforskning omsættes til praktisk pædagogik. Du lærer hvordan man med inspiration fra hjerneforskningen kan berige den pædagogiske erfaring og de eksisterende pædagogiske metoder. Kurset giver dig en indføring i hjernens spilleregler og henvender sig til alle, der indgår i relationer med børn og unge i hverdagen.

På kurset blivet du præsenteret for en række konkrete værktøjer, sange og lege til at stimulere børns læring, empati, indre ro og selvkontrol med, hvilket vil styrke deres hjerner. “Hjernesmart pædagogik” er bygget op som en rejse til fem ‘destinationer’ i hjernen med masser af eksempler og konkrete redskaber, som inspirerer læseren til at bygge bro til deres egne erfaringer og gå nye veje i samspillet med børn.

 

Hør hvad andre har fået ud af Hjernesmart Pædagogik:

Kirsten Pedersen, indskolingsleder, Vejgaard Østre Skole:

“Anette Prehns arbejde med at oversætte hjernens spilleregler til praktisk pædagogik er lige til at gå ud og bruge. Bør ligge på ethvert natbord!”

 

Michael Andersen, pædagogisk leder, Gentofte Kommune:

“Anette Prehn bidrager i dén grad til at styrke pædagogers samspil med børn!”

 

Anne Ørskov, lærer, Østervangskolen:

“En meget, meget brugbar bog. Gid, at jeg havde læst denne bog allerede på min uddannelse i 1990’erne – så havde jeg været klædt bedre på til at møde praksis.”

 

Inger Marie Kristensen, skoleleder, Sct. Jacobi Skole:

“Vanskeligt stof gjort tilgængeligt for enhver. Fuld af praksisnære værktøjer. Læs den!”

Det lærer du på kurset:

Du lærer, på en legende og nærværende måde, at supplere og videreudvikle din pædagogiske kunnen og erfaring ved brug af erfaringer fra hjerneforskningen.

Emner du kommer igennem på kurset:

    • Konkrete redskaber til at gå nye veje i samspillet med børn.
    • Selvdirigeret neuroplasticitet.
    • Hvordan praktiserer du en værdibaseret, opbyggelig og hjernesmart tilgang til pædagogik og didaktik?
    • Amygdalahåndtering.

 

Hjernesmart pædagogik
Kursusdagen handler i høj grad om at skabe et empatisk og opbyggeligt alternativ: At vende kulturens væk fra-fokus til sprudlende hen imod-stier til gavn for børn og unge. Det handler også om at tilbyde værdibaserede alternativer til perfekthedsidealer, retoucheringstrang, fejlfrygt og eksistentiel stagnation, som trænger sig ind på mange af barndommens og ungdommens arenaer. Og så handler det om igen at gøre rige, alsidige sanseerfaringer til en integreret del af hverdagen for børn og unge.

 

Efter kurset vil du modtage et diplom/kursusbevis for beståelse af “Hjernesmart pædagogik – med Anette Prehn”

 

Din underviser – Anette Prehn
Anette Prehn er sociolog, prisvindende underviser, foredragsholder og forfatter til en række bøger om hjernens spilleregler. Hun har blandt andet skrevet de populære Hjernesmart-bøger og Hjernevenner-serien. Anettes drivkraft ligger i at gøre svære ting enkle, at eksperimentere med små skridt, der gør en stor forskel, og at skabe synergi på tværs af det, der ellers betragtes som forskellige discipliner. Hun mestrer den særlige kunst at forklare svær viden på en enkel og jordnær måde, så den let kan forstås, huskes og gøre gavn i menneskers hverdag.


Professionelle rammer 

Vi har ikke kun sørget for den faglige forkælelse på dagen. Kurset afholdes hos Mødecenter Odense og prisen inkluderer en let morgenmad (fra kl. 08.30), lækker frokost inkl. en vand, eftermiddagssnack og kaffe/ the ad libitum hele dagen.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte LearnX på tlf. 89 87 50 50 eller salg@learnx.dk