Karen Glistrup – Hvad børn ikke ved … har de ondt af

Online

KR. 0,-

  • Dato: 23 marts 2021
  • Tisdpunkt: 12.30-13.00

Hvad børn ikke ved… har de ondt af

Karen Glistrup er socialrådgiver, familieterapeut mpf og forfatter. Hun har udviklet Universet SNAKOMDET, og på SNAKOMDET.dk findes både bøger, poser med SNAKKEKORT og et helt nyt videobaseret onlinekursus, hvor du lærer kunsten at bruge dig selv i samtalen med børn og forældre.

Børn sanser alt, og de forsøger fra de er ganske små at forstå sig selv og skabe sammenhæng i den verden, som de lever i. Børn sanser også det, som vi helst ville skåne dem for, når vi selv har det svært indeni p.gr. af sorg, en psykisk lidelse, en kompliceret skilsmisse, alvorlig sygdom eller andre belastende livsomstændigheder.

At ’skåne’ børnene med tavshed er en dybt rodfæstet tradition i vores kultur. Men tavsheden om alt det smertefulde gør børnene usikre, og den planter følelser af skyld, skam og forkerthed.
Desværre bliver børns mistrivsel i sådanne situationer ofte mistolket som noget, der er galt med barnet. Eller børnene bliver slet ikke set, fordi de kan skjule smerten … ligesom deres forældre gør det.

Karen Glistrup har i årtier med en ganske lille indsats hjulpet forældre med at få taget hul på snakken med deres børn om alle de svære emner. Hendes erfaringer er entydige: Troværdige forældre skaber mentalt sundere børn. Karen er kendt for at udfordre de vante forståelser af, hvordan vi snakker med børn. F.eks. anbefaler hun, at vi undgår at stille spørgsmål til usikre børn. Men hvordan snakker vi så med dem?

I webinaret vil Karen fortælle os lidt om hvorfor vi skal og hvordan vi kan snakke med børn og forældre om alt det svære på en måde, som føles god for hele familien.

 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Søren Them på tlf. 89 87 50 50 eller soth@learnx.dk

Ved tilmelding af webinaret accepterer du, at du kan blive kontaktet via mail eller telefon af LearnX Læs mere om LearnXs datapolitik HER.

Arrangør: LearnX